Mascara er basen for make-up. Uanset om du vælger et naturligt look eller et lidt vildere til særlige lejligheder, så vil en fremhævning af øjnene være den vigtigste del af make-uppen. Derfor er det ikke nogen nem opgave at vælge en mascara. Øjenvipper har forskellige behov, så du bør vide, hvordan du imødekommer deres krav.
Hvilke typer mascara kan vi skelne mellem?
Hvis du ikke ved, hvilken mascara du skal vælge, så læg først og fremmest mærke til dine øjenvippers type. Da øjenvipper er meget forskellige, bør du vælge en mascara der matcher deres specifikke behov. Der er fire primære typer mascara:
- en fortykkende mascara - øger synligt volumen og fortykker vipperne, så den bruges ofte af dem med tynde og sparsomme vipper,
- en forlængende mascara - får korte vipper til at syne længere og ofte visuelt løftede,
- en krøllende mascara - løfter lige øjenvipper, giver dem en krøllet effekt og optisk mere runde øjne,
- en vandfast mascara - karakteriseret ved en særlig formel med vandfaste ingredienser (ofte olier), så det udtværes ikke ved svømning eller når du går i bad.
Producenter prøver at kombinere disse egenskaber og skabe 2-i-1, ofte 3-i-1 produkter. Hver af dem lader os få forskellige resultater, især hvis formlen kan bruges til at opbygge volumen ved at tilføje ekstra mascaralag. Hvis du kan lide den populære effekt af tykt dækkede øjenvipper og kan mærke, at ét lag ikke er nok, så vil den her funktion være af interesse.
Hvad skal man lede efter når man vælger en mascara?
Som vi har nævnt, så er hver mascara designet til særlige behov og den primære rolle er at fremhæve dine øjne. Før du bestemmer dig for en bestemt mascara, så læg mærke til de vigtigste funktioner af produktet.
Mascara - en god børste
En ordentligt udformet børste, lavet af materialer af høj kvalitet, kan nå ind i vippernes rødder og de korteste vipper, adskille dem og krølle dem. Så hvis du overvejer, hvilke mascara du bør vælge, så husk altid på børstens form. Det er super vigtigt for de make-up effekter du ønsker. For nogle kan dette være ret overraskende information, da mange kvinder tit ikke lægger mærke til børsten, når de vælger deres mascara.
De mest populære børster i mascara er:
- En kamformet børste, hvor børsterne kun sidder på én side af pinden. Den virker bedst til korte og sparsomme vipper, da den når ind til de korteste hår og adskiller dem omhyggeligt.
- En lige silikonebørste, der er perfekt til længere vipper. Det er den mest populære type mascarabørste, som kan findes hos de fleste mascaraer.
- En kegleformet silikonebørste har vist sig at være en af de bedste typer til at krølle vipperne, og den giver dig mulighed for at nå de korteste vipper i øjenkrogene med stor præcision, uden at du tværer produkt ud på øjenlåget. Det virker også godt hvis du vil opbygge mere volumen.
- En let kurvet silikonebørste med korte børster på én side og længere børster på den anden. De vælges typisk af ejere af lige øjenvipper, da den er god til at krølle dem, især når man påfører et ekstra lag mascara.
- En kugleformet silikonebørste. Selvom den har et meget specifikt design, der ikke minder om en almindelig mascara, så er den perfekt til at nå ind til de mindste vipper. Den lader dig også påføre mascara fra alle vinkler for at kunne nå ind til de korteste vipper.
- En meget smal og hvirvelformet børste. Den blev lavet til lige vipper, der er svære at style, da den lader dig påføre mascaraen præcist og formår fint at krølle vipeprne.
- En tyk og stor børste lavet af klassiske børster, som kan virke lidt rodet. Dne type børste er designet til at give vipperne ekstrem volumen ved at bruge en masse produkt. Den kan være lidt svær at arbejde med, men når først du lærer det, så vil du sætte pris på de resultater den leverer.
- En klassisk børste med et simpelt design, der bruges af de fleste mascaraproducenter. Den er nærmest idiotsikker med enhver mascaraformel.
Mascara - den rette formel
De billigste mascaraer plejer at drysse og smuldre. Det er ikke særlig behageligt, da du kan få rifter og rødme i øjet, hvis der kommer mascara ind. Derudover ser det heller ikke særlig godt ud. Det samme gælder, når mascaraen tværer ud på øjenlågene efter det er kommet i kontakt med fugt. Læg derfor mærke til producentens beskrivelse omkring holdbarheden af deres produkter og læs brugeranmeldelser for at vide, hvilken mascara der er bedst.
Mascara - plejende ingredienser
Det er almen viden, at mascara er en del af de mest populære make-up produkter. Den er forbundet med make-up frem for vippepleje. Det er lidt af en forkert antagelse. I mange år har producenter beriget deres produkters formel med forskellige værdifulde ingredienser, såsom:
- hyaluronsyre, som er ansvarlig for at holde på vand i håret og skabe dyb hydration, der giver vipperne et sundere udseende,
- keratin, hårets primære byggesten - den øger vippernes modstandskraft og styrker dem,
- panthenol, som booster glans og sikrer næring,
- naturlige olier, som castor, jojoba eller arganolie, der beskytter og styrker øjenvipperne,
- naturlig voks med en beskyttende funktion - de danner et delikat, beskyttende lag om håret og smører samt blødgør vipperne,
- botaniske ekstrakter, der også fugter vipperne og forhindrer brud,
- vitamin E, der giver næring og beskyttelse til vipeprne.
Hvis du overvejer, hvilken mascara du skal vælge, så anbefaler vi at lægge mærke til de ingredienser, som produktet indeholder. Takket være disse, kan dine vipper opnå mere end bare et flot udseende. Næring og fugtning af øjenvipperne er nøglen til at vedligeholde deres gode helbred. Prøv derfor altid at bekræfte kvaliteten af mascaraen du er interesseret i, og køb ikke produkter af lav værdi, da de vil udtørre dine vipper og få dem til at falde ud.